Nu kan teambuilding kursisterne bag rattet i Off Road Challenge dele den ekstraordinære oplevelse med gode kolleger på passagersæderne. For at give alle på et Off Road Challenge teambuilding kursus en ekstraordinær fællesoplevelse, har Mak&Par i 2009 udvidet med en helt ny bil; en Landrover Defender med Crew Cab.
De gode oplevelser som køreaktiviteterne i Off Road Challenge byder på, er teambuilding som ryster gruppen ekstra godt sammen, og udfordrer deres samarbejde. Det er dejligt at høre de rosende ord til ”Hanne fra bogholderiet”, når kollegerne fra bagsædet opdager hvordan hun mestrer det store køretøj. Eller de opmuntrende bemærkninger til Kim fra salgsafdelingen, når han sætter Landroveren fast for anden gang, og hele holdet skal ud og samarbejde med wirer og taljer.
At være på teambuilding i en Landrover på en off road bane, hvor de færreste biler kommer frem, er en spændende og til tider nervepirrende oplevelse. Det er imponerende hvordan Landroveren kommer op ad stejle hældninger for atter at klare turen ned ad bakken igen. Med en dygtig Off Road Challenge instruktør ved siden, skal alle kursister igennem terrænbanen. Der er brug for overblik og mod i førersædet, når det tonstunge køretøj skal manøvreres gennem mudderhuller og rundt i snævre passager.
Find den bedste forsikring af bil på A-forsikring
Off Road Challenge teambuilding kurset er selvfølgelig meget mere end terrænkørsel. Størstedelen af programmet består af forskellige samarbejdsøvelser og teambuilding opgaver. Kursusindholdet er tilrettelagt så det både matcher adventure stemningen på et Off Road Challenge, og stadig arbejder på det faglige niveau som kendetegner Mak&Par’s kurser.
Off Road Challenge skaber en positiv fællesoplevelse som ryster kursisterne sammen, udfordrer deres samarbejde og skaber en rigtig god stemning. En stemning der er meget befordrende for den refleksion og læring der er afgørende for resultatet af et teambuilding kursus.